Ring for en uforpligtende snak

Om Kasper

Mit navn er Kasper, og i foråret 2017 startede jeg som selvstændig maler i Viborg, efter mere end 14 år i faget. Jeg har erfaring inden for alt i malerarbejde og jeg kan rådgive dig i alt fra farver, produkter og løsninger mm. Min base er i Viborg, hvor jeg kører ud fra.
Jeg maler kun med kvalitetsprodukter og du kan forvente arbejdet udført professionelt og med garanti for et flot resultat. Jeg leverer godt håndværk, god kommunikation og faglig stolthed hele vejen.

Du kan læse meget mere om hvad jeg kan tilbyde dig her.

Artikel: Ny malermester tænker grønt

Publiceret 31. marts 2017 kl. 09:22 - Viborg Folkeblad
 
Malermester Kasper Lie.

30-årige Kasper Lie har efter mere end 14 år i faget startet sit eget malerfirma, Malermester Kasper Lie Aps.
Viborg: Efter 14 år som først lærling og siden svend i samme firma var tiden inde til at blive selvstændig for 30-årige Kasper Lie.

- Det er halvdelen af mit liv, jeg har tilbragt i samme firma. Jeg har været rigtig glad for at være ved René Hermann, og skulle der ske noget nyt, så var det med eget firma, forklarer han,

Selv om kendskabet til firmaet, Malermester Kasper Lie Aps, ikke er så stort endnu, så er de første ordrer allerede bogført. De er kommet fra folk, der har hørt, at han er startet op for sig selv.

Med base på hjemmeadressen i Viborg kører Kasper Lie ud, og det har han gjort siden 1. marts i år, hvor han for alvor sprang ud som selvstændig, og den rolle befinder Kasper Lie sig godt i.

Kvalitet og miljømærkning

Med det nye firma vil Kasper Lie gerne tilbyde sine kunder en maler, der tager stilling til miljøet.

- Der er en stigende interesse for produkter med miljømærkninger som Svanen og EU Blomsten med mere, og det vil jeg gerne hjælpe mine kunder med. Det handler om at fortælle kunderne, hvad de kan få, hvis de vil have mig ud og arbejde hos dem. Jeg har taget et valg om, at de primære produkter, jeg bruger, er mærkede med enten Svanen eller EU Blomsten og er rigtig god kvalitet, fortæller Kasper Lie, som har valgt leverandører, der aktivt har taget et valg om at få mærket mange af deres produkter - og det kommer kunderne til gode.

- Miljømærket maling er også et kvalitetsstempel, hvor kunderne kan være sikre på, at der er taget stilling til, at produktet er det bedste for omgivelserne og dem selv, tilføjer Kasper Lie.